/1
Udfordring
I ejendomsbranchen er det en stor udfordring at få overblik over de mange spredte datakilder. Ejendomsselskaber, mæglere og investorer arbejder med alt fra offentlige registre, kommercielle handler, til leje- og ejendomsdata, hvilket ofte kræver meget tid og mange ressourcer at samle og analysere. Uden fælles systemer og tydelige visualiseringer bliver beslutninger langsomme, og evnen til at reagere på markedsændringer svækkes. Det fører til tunge manuelle processer, lav gennemsigtighed og et svagt grundlag for datadrevne beslutninger – og i sidste ende hæmmer det både effektivitet og vækst.
/2
Løsning
For at imødekomme denne udfordring har vi i samarbejde med folkene bag Cushman & Wakefield | RED, udviklet en web applikation, der samler og strukturerer ejendomsdata i ét samlet og intuitivt univers. Applikationens modulære opbygning – med transaktionsdata som en central del, suppleret af specialiserede moduler inden for offentlige data, bolig- og lejedata – giver brugerne fleksible filtre, dashboards og visuelle kort. Med disse værktøjer kan mæglere, investorer og rådgivere hurtigt finde, analysere og anvende de nødvendige oplysninger, så beslutninger træffes på et velunderbygget grundlag - læs casen.
/3
Impact
Resultatet er en langt mere effektiv og transparent tilgang til ejendomsdata, hvor komplekse informationer bliver omsat til konkret værdi i hverdagen.
Med ReData har vi skabt et værktøj, der ikke blot frigør tid og reducerer fejl, men også giver et stærkere beslutningsgrundlag for en bred vifte af aktører i ejendomsbranchen. Investorer får adgang til dybere indsigter, der gør det muligt at træffe mere velunderbyggede og strategiske valg. Mæglere kan reagere hurtigere på markedsændringer, spotte muligheder tidligere og præsentere deres kunder for dokumenterede scenarier. Samtidig kan rådgivere levere mere præcise og datadrevne analyser, som styrker deres rådgivning og øger værdien for klienterne. På tværs af branchen betyder det færre manuelle arbejdsgange, højere kvalitet i beslutningerne og en platform, der bidrager til et mere professionelt og konkurrencedygtigt ejendomsmarked.