Vi har hjulpet teamet bag ReData med at bygge en brugerflade som giver mulighed for at dykke ned i data inden for det kommercielle ejendomsmarked i Danmark. ReData består af en række moduler, hvori brugerne kan udforske og analysere på forskellig vis alt efter formål: Offentlige data, transaktionsdata, boligdata og lejedata.
Værdi til branchen
ReData er sat i verden, for at bidrage til en mere transparent ejendomsbranche. Det er et produkt, et værktøj, til gavn for flere forskellige typer af aktører og fagfolk, og mange har allerede koblet sig op, trods det, at ReData fortsat er et relativ nyt produkt. ReData forsøger at gå forrest og vise vejen for hvordan data, og kombinationen af flere forskellige datatyper, kan bidrage til fornyet og værdifuld indsigt i branchen.
OneDoor - offentlige data samlet ét sted
Modulet, OneDoor, er brugernes indgang til alle offentlige tilgængelige data. Herunder BBR data, plandata, tinglysning, ejerinformationer, privat såvel som erhverv, og meget mere. OneDoor leveres af ReData's anden samarbejdspartner, Septima.

Transaktionsdata
Transaktionsdata er det primære modul i ReData og bidrager med information om hver enkelt ejendomstransaktion, herunder køber, sælger, areal, pris, afkast m.m. Modulet består af en lang række filtre som gør det muligt for brugerne at sætte deres søgekriterier meget præcist, for dernæst at se og tilgå de enkelte transaktioner. Sammenhængen mellem et komplekst filter, et kort, og informationerne om hver enkelt transaktion, er afgørende for en unik brugeroplevelse.


Analyse
ReData rummer også modulet, Analyse, som giver brugerne mulighed for at analysere på transaktionsvolumen alt efter det geografiske område, køber vs. sælger og type af anvendelse i fokus. Analyse bidrager med et modulært dashboard som brugerne selv kan tilpasse alt efter ønske.
